Papkrus til takeaway regnet i kroner pr. kunde

Annonce

Papkrus til takeaway er en lille udgift ved den enkelte ekspedition, men indkøbsprisen viser ikke alene, hvad emballagen koster pr. kunde. Låg, fragt, ekstra krus og lagerbeholdning påvirker regnestykket. Nogle kunder køber én kaffe, mens andre henter fire drikkevarer til kollegerne. Et brugbart budget kræver derfor, at du skelner mellem pris pr. indkøbt krus, pris pr. serveret drik og emballageudgift pr. kunde. Alle beløb nedenfor er regneeksempler, ikke aktuelle tilbud eller markedspriser.

Find indkøbsprisen på papkrus til takeaway

Begynd med den pris, du faktisk betaler for at få krusene ind på lageret. En kasse med 1.000 krus til 650 kr. giver en stykpris på 0,65 kr. Kommer der 95 kr. i fragt oveni, bliver den leverede pris 745 kr., svarende til 0,745 kr. pr. krus. Forskellen virker beskeden ved disken, men den skal med, når du sammenligner tilbud fra forskellige leverandører eller vurderer en mængderabat.

Hold momsgrundlaget ens gennem hele beregningen. Har virksomheden fuldt fradrag for købsmomsen på indkøbet, regner du normalt omkostningen eksklusive moms. Sammenligner du en pris inklusive moms med en pris eksklusive moms, bliver resultatet misvisende. Brug også samme grundlag for låg, fragt og eventuelle gebyrer. Ved begrænset eller manglende momsfradrag skal den del af momsen, du ikke kan fradrage, indgå i omkostningen.

Medregn kun den fragt, der vedrører krusene. Hvis ordren også indeholder servietter og poser, kan du eksempelvis fordele fragten efter varernes andel af ordreværdien. Metoden viser ikke den præcise transportomkostning for hver vare, men giver et ensartet sammenligningsgrundlag, når du bruger den konsekvent.

Notér følgende fra hvert tilbud, før du sammenligner stykpriser:

  • Antal krus i hele leverancen, ikke kun antal pakker.
  • Varepris efter rabat og på samme momsgrundlag.
  • Fragt, ekspeditionsgebyr og eventuelle andre købsomkostninger.
  • Minimumsbestilling og de mængder, der udløser rabat.
  • Krusets størrelse og udførelse, så du sammenligner produkter til samme behov.

Gem beregningen sammen med fakturaen. Så kan du senere se, om en prisændring skyldes selve kruset, færre bestilte kasser eller en højere fragtudgift.

Beregn forbruget af papkrus pr. kunde

Antallet af kunder er ikke nødvendigvis lig med antallet af solgte drikkevarer. En kunde kan købe to kopper kaffe, og en anden kan købe en sandwich uden noget at drikke. Dividerer du krusforbruget med alle ekspeditioner, får du det gennemsnitlige krusforbrug pr. ekspedition. Ganger du derefter med stykprisen, får du krusudgiften pr. ekspedition. Det kan bruges i butikkens samlede budget, men fortæller ikke, hvad krusene koster ved et typisk køb af takeawaydrikke.

Vælg derfor en klar definition. I regnearket kan du lade én kunde svare til én ekspedition med mindst én drik i engangskrus. Har du eksempelvis 800 sådanne ekspeditioner og sælger 1.000 drikkevarer, er gennemsnittet 1,25 drikkevarer pr. ekspedition. Det er et mere præcist udgangspunkt end automatisk at afsætte ét krus pr. kunde.

Mål dernæst det faktiske forbrug på lageret. Startbeholdning plus modtagne varer minus slutbeholdning viser, hvor mange krus der er taget ud i perioden. Begynder du med 1.400 krus, modtager 1.000 og slutter med 1.350, er forbruget 1.050 krus. Ved 1.000 solgte drikkevarer er der altså brugt 1,05 krus pr. drik. De ekstra 50 kan eksempelvis skyldes beskadigede krus, fejlserveringer eller brug af to krus til samme drik.

Ved 800 relevante ekspeditioner svarer de 1.050 krus til cirka 1,31 krus pr. kunde. Med en leveret stykpris på 0,745 kr. bliver krusudgiften cirka 0,98 kr. pr. kunde. Tæl på samme ugedag og omtrent samme tidspunkt hver gang. Medtag både lageret og de åbne pakker ved kaffemaskinen, så flytninger mellem baglokale og disk ikke bliver registreret som forbrug.

Læg låg og andet tilbehør ind som særskilte poster

Krusets pris er kun én del af emballageudgiften. Et låg, en rørepind, en serviet eller en bæreholder kan følge med salget, men ikke nødvendigvis ved hver ekspedition. Beregn derfor tilbehøret ud fra det faktiske forbrug frem for at lægge prisen for en komplet pakke oven i samtlige drikkevarer. På den måde tager beregningen højde for forskellen mellem en kunde, der går med én kop, og en kunde, der henter flere kopper i en holder. Hvis du sammenligner billige papkrusReklamelink, skal du også medregne prisen på de låg, der passer til, så en lav kruspris ikke skjuler en højere samlet emballageudgift.

Fortsæt med eksemplet med 1.000 solgte drikkevarer og 800 kunder. Bruger du i perioden 900 låg til en tænkt pris på 0,30 kr. stykket, er udgiften 270 kr. Bruger du samtidig 100 bæreholdere til 1,20 kr. stykket, kommer yderligere 120 kr. til. Sammen med krusudgiften på 782,25 kr. bliver emballageudgiften 1.172,25 kr. Det svarer til cirka 1,17 kr. pr. solgt drik eller 1,47 kr. pr. kunde.

Beløbet omfatter her kun krus, låg og bæreholdere. Bruger du også servietter og rørepinde, skal de tilføjes, før tallet viser den samlede emballageudgift. Kaffe, mælk, arbejdstid og betalingsgebyrer hører til andre omkostningsposter og indgår ikke i dette regnestykke.

Har du flere krusstørrelser, bør de have hver sin linje i beregningen. En gennemsnitspris baseret på lige mange små og store krus passer dårligt, hvis de store står for hovedparten af forbruget. Vægt i stedet priserne efter det faktiske antal brugte krus i hver størrelse. Registrér også, hvilke låg der passer til hvilke krus, så et ændret salgsmønster kan indarbejdes i indkøbsbudgettet. Hvis salget fordeler sig skævt mellem størrelserne, kan papkrus i store mængderReklamelink af den mindst brugte størrelse binde unødigt mange penge på lageret.

Tilpas bestillingerne til salg og lagerplads

En lavere stykpris kræver nogle gange, at du køber flere kasser ad gangen. Hold rabatten op mod det ekstra beløb, du skal betale nu, og den plads, varerne optager. En prisforskel på 0,05 kr. giver eksempelvis en besparelse på 250 kr. ved køb af 5.000 krus. Besparelsen er dog kun relevant, hvis du forventer at bruge krusene, og de fortsat passer til de drikkevarer og portionsstørrelser, du sælger.

Bruger du 250 krus om ugen, rækker 5.000 krus til cirka 20 uger. Det er en lang periode at binde sig til én størrelse, hvis du overvejer at ændre drikkekortet. Et større indkøb kan også efterlade dig med låg, som ikke passer til en senere krustype. Vurder derfor krus og tilbehør samlet, før du øger ordren for at få rabat på én vare.

Fastlæg et bestillingspunkt ud fra forbrug og leveringstid. Ved et forbrug på 250 krus om ugen og en forventet leveringstid på to uger skal du have cirka 500 krus til ventetiden. Lægger du i dette eksempel 250 krus til som buffer, bestiller du, når beholdningen når 750. Bufferen er en del af din lagerplanlægning, ikke en fast regel. Justér den efter udsving i salget og efter, hvor stabilt leverancerne ankommer.

Følg samtidig forskellen mellem solgte drikkevarer og brugte krus måned for måned. Stiger forbruget uden et tilsvarende salg, kan du undersøge, om krus bliver klemt på lageret, om personalet bruger dobbeltkrus, eller om fejl ved kaffemaskinen kræver nye serveringer. Registrér årsagen, før du ændrer indkøbsmængden. Et større lager løser ikke et uforklaret merforbrug.

Hvordan bruger du emballageudgiften i salgsprisen?

Indsæt emballageudgiften pr. drik som en særskilt post i din kalkulation sammen med råvarer og øvrige omkostninger. Sammenlign på samme momsgrundlag. Brug ikke udgiften pr. kunde som udgift pr. kop, når en kunde i gennemsnit køber mere end én drik. I eksemplet er det derfor de cirka 1,17 kr. pr. drik, der indgår i beregningen for den enkelte kop, ikke de 1,47 kr. pr. kunde.

Hvor ofte skal beregningen opdateres?

Opdatér stykpriserne, når du modtager nye priser eller ændrede fragtvilkår, og kontrollér forbruget månedligt i begyndelsen. Gentag også beregningen, når du skifter krusstørrelse, ændrer tilbehør eller ser en tydelig ændring i salgsmønsteret, eksempelvis flere bestillinger med flere drikkevarer. Brug samme optællingsmetode og kundedefinition hver gang, så du kan sammenligne perioderne og skelne mellem ændringer i pris, salg og forbrug.