At vente sig er en spændende og ofte overvældende tid fyldt med forventninger, glæde og mange spørgsmål. Et af de helt store spørgsmål for kommende forældre er: “Hvornår skal barnet fødes?” Terminsdatoen – altså den forventede fødselsdato – er et centralt omdrejningspunkt gennem hele graviditeten. Den danner grundlag for planlægning, lægebesøg og forberedelser til den lille ny.

Men hvordan beregner man egentlig sin terminsdato? Og hvorfor kan denne dato variere? I denne guide får du et overblik over de mest udbredte metoder til at beregne terminsdatoen, samt indblik i de faktorer, der kan spille ind undervejs. Vi gennemgår både, hvordan du selv kan regne dig frem til datoen, og hvordan sundhedspersonalet kan hjælpe dig med at fastslå den mest præcise termin. Til sidst får du gode råd til, hvordan du kan håndtere ventetiden op til fødslen.

Uanset om du netop har fået en positiv graviditetstest, eller du allerede er godt i gang med graviditeten, vil denne artikel hjælpe dig med at forstå, hvad terminsdatoen betyder, og hvordan du bedst navigerer i ventetiden frem mod fødslen.

Hvad er terminsdatoen, og hvorfor er den vigtig?

Terminsdatoen er det forventede tidspunkt, hvor din graviditet når de 40 uger, og hvor dit barn sandsynligvis vil blive født. Det er altså et beregnet tidspunkt, som både gravide og sundhedspersonale bruger som pejlemærke gennem hele graviditeten. Terminsdatoen er vigtig, fordi den danner grundlag for planlægningen af graviditetskontroller, scanninger og andre undersøgelser.

Samtidig hjælper terminsdatoen dig og din familie med at forberede jer på barnets ankomst. Selvom kun få børn bliver født præcis på terminsdatoen, giver den et vigtigt udgangspunkt for at følge både din og barnets trivsel og udvikling i løbet af graviditeten.

Her finder du mere information om Få en tidlig scanning.

De mest anvendte metoder til at beregne terminsdato

Der findes flere metoder til at beregne terminsdatoen, men de mest anvendte er baseret på enten den gravides menstruationscyklus eller en ultralydsscanning. Den klassiske metode tager udgangspunkt i den sidste menstruations første dag (ofte forkortet LMP, på dansk: sidste menstruationsperiode), hvor man typisk lægger 280 dage eller 40 uger til denne dato.

Denne metode er nem at bruge, hvis man har en regelmæssig cyklus.

Alternativt kan terminsdatoen fastsættes ud fra en tidlig ultralydsscanning, hvor fostrets størrelse og udvikling vurderes for at give et mere præcist estimat. Ultralyd anvendes især, hvis menstruationscyklussen er uregelmæssig, eller hvis der er tvivl om datoen for sidste menstruation. Begge metoder anvendes ofte i kombination for at sikre den mest nøjagtige beregning af, hvornår barnet forventes at blive født.

Sådan bruger du din sidste menstruations første dag

For at beregne din terminsdato bruger man ofte den såkaldte første dag i din sidste menstruation (forkortet LMP – Last Menstrual Period). Det skyldes, at mange kvinder ikke præcist ved, hvornår de blev gravide, men til gengæld kender datoen for deres sidste menstruations første dag.

Når du har denne dato, lægger du typisk 280 dage (eller 40 uger) til for at få et estimeret tidspunkt for fødslen. Denne metode kaldes også Naegeles regel.

Få mere viden om Find terminsberegner her.

Du kan gøre det manuelt ved at tage datoen for din sidste menstruations første dag, lægge et år til, trække tre måneder fra, og derefter lægge syv dage til.

For eksempel: Hvis din sidste menstruation startede den 10. januar, lægger du et år til (10. januar næste år), trækker tre måneder fra (10. oktober), og lægger syv dage til (17. oktober). Det er vigtigt at huske, at denne beregning bygger på en gennemsnitlig cykluslængde på 28 dage, og har du en kortere eller længere cyklus, kan terminsdatoen variere lidt. Brug gerne en online terminsberegner for at gøre det nemmere og mere præcist.

Ultralydsscanningens rolle i bestemmelse af terminsdato

Ultralydsscanning spiller en central rolle, når terminsdatoen skal fastsættes mere præcist. Især i første trimester, typisk mellem uge 11 og 14, foretages en såkaldt nakkefoldsscanning, hvor barnets størrelse måles.

Ud fra denne måling – oftest længden fra hoved til hale (CRL, crown-rump length) – kan sundhedspersonalet beregne barnets alder og dermed anslå en mere nøjagtig terminsdato.

Denne metode er ofte mere præcis end beregninger baseret på sidste menstruations første dag, især hvis kvindens cyklus er uregelmæssig, eller hun ikke husker datoen for sidste menstruation. Hvis der er stor forskel mellem terminsdatoen beregnet ud fra menstruationen og den, ultralydsscanningen viser, vil det som regel være ultralydens dato, der bruges fremadrettet i graviditeten.

Faktorer der kan påvirke din terminsdato

Flere forskellige faktorer kan påvirke, hvornår din terminsdato bliver fastsat, og hvor præcis den er. For det første kan længden på din menstruationscyklus variere fra kvinde til kvinde, og hvis din cyklus er væsentligt kortere eller længere end gennemsnittet på 28 dage, kan det ændre tidspunktet for din ægløsning – og dermed også påvirke beregningen af terminsdatoen.

Usikkerhed om den præcise dato for sidste menstruations første dag eller uregelmæssige menstruationer kan også spille ind. Desuden kan tidlige eller sene ultralydsscanninger give forskellige estimater, da fosterets vækst kan variere lidt i starten af graviditeten.

Andre forhold som for eksempel tidligere graviditeter, brug af præventionsmidler op til befrugtningen, eller fertilitetsbehandling kan ligeledes have indflydelse på, hvor nøjagtigt terminsdatoen kan beregnes. Det er derfor vigtigt at huske, at terminsdatoen altid er et estimat – de færreste føder præcis på den dato, der bliver oplyst.

Hvad hvis terminsdatoen ændres under graviditeten?

Det er helt normalt, at terminsdatoen kan blive justeret under graviditeten, især efter den første ultralydsscanning. Ofte sker det, hvis barnets størrelse ikke stemmer helt overens med den oprindelige beregning ud fra sidste menstruations første dag. Lægen eller jordemoderen vil altid tage udgangspunkt i den mest præcise metode for at give dig den bedste forventede fødselsdato.

Hvis din terminsdato ændres, betyder det ikke nødvendigvis, at der er noget galt – det handler blot om at få så præcise informationer som muligt om barnets udvikling.

Det er vigtigt at huske, at terminsdatoen altid er et estimat; kun omkring 5 % af alle børn bliver født præcis på den dato. En ændring i terminsdatoen kan påvirke planlægningen af fx barsel eller fødselsforberedelse, så det er en god idé at holde kontakt med din jordemoder og stille spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.

Tips til at håndtere ventetiden frem mod fødslen

Ventetiden frem mod fødslen kan føles lang, især når terminsdatoen nærmer sig, og spændingen stiger. For at gøre ventetiden mere overskuelig, kan det være en god idé at holde sig aktiv og have små projekter at gå op i.

Mange finder ro i at forberede babys værelse, pakke hospitalstasken eller læse op på amning og den første tid med barnet.

Det kan også være hjælpsomt at lave aftaler med venner og familie, så dagene ikke føles for lange. Husk at give dig selv lov til at hvile og lytte til kroppens signaler – det er helt normalt at føle sig både utålmodig og spændt.

Hvis du mærker bekymringer eller uro, kan det være rart at tale med andre gravide, din partner eller en jordemoder om dine tanker og følelser. At fokusere på små, hyggelige ting i hverdagen kan gøre ventetiden mere positiv og overskuelig, indtil den store dag endelig kommer.